Historie

Land: England
Pris: ? kr
Produceret: 1964 - 1968
Antal: 17.712

Tekniske data

6-cylindret rækkemotor
2.919 ccm
150 hk v/ 5.250 omdr.
224 Nm v/3.500 omdr.
Mål (l/b/h): 400/152/124 cm
Vægt: 1.180 kg
0-100 km/t: 9,5 sek
Topfart: 195 km/t

Konstruktion

2-dørs roadster med motor placeret foran på langs, baghjulstræk, 4-trins gearkasse, skivebremser for, tromlebremser bag

Retro TV

1964 Austin-Healey 3000 MKIII


Med BMCs C-motor på vej ud af produktion og nye sikkerhedskrav i USA så fremtiden sort ud for Austin Healey 3000 MK. Derfor lød det som en god idé, da Donald Healey erstattede 3000-seriens motor med en vaskeægte Rolls-Roycemotor på 4 liter. Men ideén var lidt for smart og god til British Leyland, så det blev kun til 3 eksemplarer - og Austin Healey 3000 MK3 sluttede derfor æraen om "The Big Healeys".

Denne sidste model af "the big Healeys" blev præsenteret i februar 1964, 12 år efter at den første Austin-Healey var blevet præsenteret på Earls Motorshow i 1952. MKIII var efter de flestes opfattelse perfekt. Der var ingen mislyde. Selv om 3000-serien i virkeligheden var teknisk forældet i 60'erne, gav det svulmende og kraftfulde ydre og den potente lyd fra den kraftige motor bilen en helt speciel fremtoning, som var svær at finde andre steder.

MKIII var ændret en del i forhold til de forrige. Blandt andet havde den rullevinduer og en kaleche, som virkeligt kunne holde regnen ude. Dertil kom bremseforstærker, frihøjden blev kort efter introduktionen af MKIII forøget, affjedringen var blødere og der var kommet valnøddetræ på instrumentpanelet. 3000 MkIII var langt fra den oprindelige model 100, som var rå og ukomfortabel. MKIII var nærmere en Grand Tourer.

De sidste modeller blev sejlet til USA i stumper, og samlet der.

 / Sidst opdateret den 27. marts 2018

Om indsæt bilmærke

Donald Healey, som oprindeligt drev et værksted i Cornwall, begyndte at interessere sig for bilindustrien i 30'erne. Efter lidt arbejde hos... læs mere

Hvad skete der i 1950'erne?

Biler fra 1950'erne
Samfundet i 1950'erne
Opfindelser 1951 - 1975

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark