Historie

Land: USA
Periode: 1968 - 1984
Antal: -
Pris: ?

Motor og teknik

Motor foran på langs
baghjulstræk
V8/ 5737 ccm
300 hk/ 4800 o/m
komressionsforhold 10,5:1
moment 380 Nm v. 3200 o/m
3 trins manuel gearkasse

Præstationer

Topfart: - km/t
0-100 km/t: - sek

Mål og vægt

Mål (l/b/h): -/-/- cm
Vægt: - kg

 

1969 Chevrolet Corvette Stingray

I 1968 ændredes Corvettes design atter markant ved introduktionen af model C3. Coca-Cola hævdede, at bilens design var inspireret af deres flasker, men selv sagde Chevrolet at det var kvindekroppen, man havde tegnet linierne efter. Navnet Sting Ray forsvinder i 1968, men i 1969 vender det tilbage i et ord - Stingray.

C3 kunne fås i 2 modeller: denne cabriolet og en T-top (targa). Basismotoren var på 5,4 liter (327 ci), men den kunne også fås med en Big Block på 7 liter (427 ci) med 390 hk (L36) eller 400 hk (L68). En større L88 med 430 hk kunne fås fra 1969, men den blev ikke officielt udbudt til salg, da det var en ren racermotor, der var udviklet til bane brug. Kun 80 L88 blev produceret.

I 1969 blev standardmotoren (L75) erstatet af en større 5,7 liters (350 ci) motor. Forskellen var en større slaglængde, men ydelsen var uændret 300 hk, men den kunne også fås med højere kompressionsforhold, som ydede 350 hk (L46).   Standardmotoren blev leveret med 3 trins gearkasse, mens de øvrige motorer kun kunne fås med en 4 trins. Året efter blev også 4 trins gearkassen standard på den lille motor.

Designet forblev herefter stort set uændret i 15 år. produktionen i 1968 var 28.000 stk. og stigningen fortsatte. Nye amerikanske restriktioner m.h.t. bilernes ydelse samt stigende oliepriser, satte en dæmper på Corvettes ydelse.

Da oliekrisen for alvor slog igennem i 1973, sluttede et bemærkelsesværdigt kapitel i amerikansk bilhistorie. Produktionen og udviklingen af muskelbiler blev stoppet. I 1974 blev "Big Block" V8’eren aflivet og da motoren i 1975 blev forsynet med katalysator faldt ydelsen til 165 hk. Alligevel formåede Corvette at fastholde køberne og den 15. marts 1977 rullede Corvette nr. 500.000 af samlebåndet.

I 4. generation af Corvette, som kom i 1984, vender den kraftfulde 5,7 liters motor tilbage. Ydelsen er på 205 hk og i 1990 kommer Corvette ZR-1 med samme motor, men i en 32-ventilet udgave, der yder 375 hk. I 1992 kører Corvette nr. 1.000.000 af samlebåndet.

5. generation af Corvette er netop blevet præsenteret. Den er tilpasset de moderne linier, og mangler måske lidt af den personlighed, som gjorde den elsket i 60’ernes USA. Spørgsmålet er, om der nogensinde kommer en amerikansk sportsvogn, der kan måle sig med Corvetten.

 

1969 Chevrolet Corvette Stingray
(Foto: Brochure/reklame)

Links

 

Dataguide 1969
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide


Ingen oplysninger

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk