Historie

Land: USA
Periode: 1953 - 1963
Antal: -
Pris: ?

Motor og teknik

Motor foran på langs
baghjulstræk
V8/ 4600 ccm
283 hk
3 trins automatisk gearkasse

Præstationer

Topfart: - km/t
0-100 km/t: - sek

Mål og vægt

Mål (l/b/h): -/-/- cm
Vægt: - kg

 

1959 Chevrolet Corvette

Corvette debuterede i januar 1953 som en prototype i GM Motorama. Det var en stilfuld tosædet convertible, som skulle vise verden, at GM kunne designe sportsvogne, der kunne konkurrere med de europæiske Jaguar og MG. Alle 1953 Corvetter var Polo hvide med rødt interiør. Corvetten blev modtaget overvældende positivt.

De første 1953 Corvetter var udstyret med en 6-cylindret 3,9 liters motor med tre karburatorer og dobbelt udstødning for at give den et rigtigt sportspræg. Motoren leverede 150 hk og bilen var forsynet med en 2-trins automatisk gearkasse. Ydelsen stod ikke mål med købernes forventninger, og efter at have solgt 3.640 stk. i 1954, faldt salgstallene dramatisk til kun 700 i 1955. Man frygtede at Corvetten skulle udgå. Men ingeniøren Zora Arkus-Duntov, som havde været på Corvetteholdet siden 1953, havde andre ideer med Corvetten. Han gav bilen det den manglede - kraftigere motor og bedre køreegenskaber. I 1955 fik Corvetten en V8-motor på 4,3 liter, som ydede 195 hk. Samtidigt blev den langsomme gearkasse udskiftet med en moderne 3-trins automatisk gearkasse.

I 1956 fik Corvette et større facelift. Ændringerne var blandt andet nyt design og hardtop. Sammen med den nye styling fik den i 1957 en ny motor på 4,6 liter. Motoren fik indsprøjtning og ydede 283 hk og der var mulighed for at få den med en 4-trins manuel gearkasse.

I 1960 toppede produktionen første gang 10.000 stk. Den var nu blevet en vigtig del af den amerikanske kultur. Ydelse og design blev konstant forbedret. I 1962 steg motorens slagvolumen til 5,4 liter og motoren ydede op mod 360 hk.

I 1963 blev første generation af Corvetten afløst af en ny Corvette - Corvette Coupé og Corvette Sting Ray.

 

1959 Chevrolet Corvette
(Foto: reklame/brochure)

Links

 

Dataguide 1959
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide


Ingen oplysninger

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk