|
1957
VW 1200 De Luxe
|
<Dataguide
1957><Historiske milepæle
1951 til 1975>
Historiske data
1200 De Luxe blev produceret fra 1953 til
1964. Bilen kostede i 1957 kr. 15.180 ekskl. levering.
Motor og teknik
Platform med centralrør. Motor bagtil,
baghjulstræk
4-cylindret luftkølet boksermotor på
1192 ccm, 30 hk ved 3.400 omdrejninger pr. minut, maksimale drejningsmoment 75
Nm ved 2.000 omdrejninger pr. minut, kompressionsforhold 1:6,1, 4 trins manuel gearkasse
Præstationer
0-100 km/t på ca. 40 sek.
Topfart 110 km/t
Mål og vægt
Længde: 4.070 mm
Bredde: 1.550 mm
Højde: 1.500 mm Købers guide ingen
oplysninger
|
|
ype 113 - måske ikke det navn, som mennesker verden over
sætter i forbindelse med denne
underfundige bil. Men de fleste vil nok genkende Ferdinand Porsches bobbel, som
motoriserede arbejderfamilierne i Europa, og som de rige og berømte verden over
tog til
sig som en livstil.
1954 skiftede VW typebetegnelserne ud, så type 11C blev erstattet af
betegnelsen Type 113. I brochurerne blev den kaldt 1200 De Luxe, og den var en
særlig eksportudgave af standardmodellen Type 111. De Luxe havde
kromlister på trinbræt, siderne og på motorhjelmen. Der var også fuldt
dækkende loftindtræk, hydrauliske bremser og gearkassen var synkroniseret i 2,
3 og 4 gear. Fra 1955 fik den dobbelt udstødningsrør, og i 1960 blev
motorydelsen hævet til 34 hk. Fra 1958 forsvinder den ovale bagrude, til
fordel for en større "firkantet" rude, som giver væsentligt bedre
udsyn bagud.
tandardmodellerne
blev også eksporteret til de øvrige europæiske lande, dog med hjulkapsler,
kromkofangere, -lygtekranse og -håndtag, som ellers var
malede.
oblens
succes skyldtes først og fremmest pålideligheden. Den var en all-rounder, som
uden særlig tilpasning kunne gebærde sig overalt i verden. Den startede i al
slags vejr, og den var luftkølet, så der var ikke noget kølevand, der frøs
om vinteren eller kogte over om sommeren. En sprængt køler var heller ikke et
forhold, som man skulle tage højde for, hvis man ville krydse Australien eller
køre op gennem Lapland. Platformen og karrossen var bygget i tykke stålplader,
som udover at være modstandsdygtige overfor det barske nordlige klima, også
kunne klare stenslag og klippestykker. Med motoren placeret bagtil og
baghjulstræk havde bilen gode terrænegenskaber og stod godt fast i sne og
mudder. Men succesen blev også fulgt op af et stort servicenetværk, så man
uanset hvor man befandt sig, altid var tæt på reservedele og en
servicestation, som kunne reparere den tyske bil.
200
De Luxe blev i 1965 erstattet af en ny model med en større motor på 1300 ccm
og 40 hk. Ellers var bilerne identiske.
W
type 1 produceres i 2001 fortsat i Mexico under navnet Tusca. Har man
pengepung til det, kan Tusca leveres, så den overholder EUs krav til
emissioner. Prisen? Ja den svarer til en Golf anno 2001.
|
|