|
Af Jakob Paulsen
erdens
hurtigste sportsvogn blev Porsche 959 kaldt, da den blev præsenteret i 1985.
Betegnelsen er ikke bare pral, og specifikationerne kan sagtens få
nutidens sportsbiler til at blegne. Fra 0-100 på 3,6 sekunder og en topfart på
315 km/t må siges at være næsten ufattelige hastigheder. Porsche selv kalder
den stadig for den "ultimative Porsche", men 959'eren blev af Porsche
også brugt som en forsøgsplatform for avancerede teknologier. Det var så
meningen, at de skulle bruges i produktionen af de andre Porsche modeller. Sådan
gik det dog ikke, og den eneste overførte teknologi var en simplificeret udgave
af firehjulstrækket.

elve
chassis'et byggede på 911'eren, mens motoren
stammede fra 962'erens racemotor. Bilen blev første gang vist frem på
bilmessen i Frankfurt, 1985. Den første model blev leveret til Dr. Wolfgang
Porsche i 1987.
elvom
mange nye teknologier blev prøvet af, var 959'eren mærkeligt nok meget tung.
Faktisk blev der brugt mere stål end i samtidige konkurrenter som F40'eren, der
vejede hele 200 kilo mindre. Det mest bemærkelsesværdige var det avancerede
PSK firehjulstræk og den automatiske niveauregulering. Sidstnævnte kunne hæve
og sænke frihøjden alt efter hastigheden - enten manuelt eller via computeren - til
værdierne 12, 15 og 18 centimeter. Firehjulstrækket fremhæves stadig i dag
som 959'erens største bedrift. PSK systemet kunne nemlig som noget helt unikt
variere kraftfordelingen mellem for- og baghjul alt efter forholdene og
belastningen. Fordelingen var normalt 40 : 60, men kunne fx under hård
acceleration ændre sig til 20:80 for at udnytte traktionen bedst muligt.
er
var to udgaver af 959 - Sports og Comfortable. Men kunderne ville ikke have
sportsudgaven, hvor mange luksusting var skåret væk, så kun seks styk blev
produceret.
portsligt
opnåede 959'eren ikke meget. En 959'er vandt i 1986 det verdensberømte ørkenrally
Paris-Dakar og blev nr. 7 samme år i Le Mans (hvilket svarede til en sejr i
klassementet). Men Porsche valgte tilsyneladende ørkenrally'et i stedet for det
mere interessante verdensmesterskab, fordi modstandernes biler dér vejede langt
mindre end 959'eren med sammenlignelige motorkarakteristika. Så hellere det
mindre stærke felt i Paris-Dakar synes Porsche at have tænkt. Her kørte de
mod biler som Mitsubishi Pajero og Opel Manta. Le Mans indsatsen blev
kørt af raceudgaven, Porsche 961. Bilen hørte ind under IMSA GTX kategorien,
og de første seks biler i løbet tilhørte den langt overlegne Gruppe C. Det
skal dog tilføjes, at ingen anden bil i nyere historie har vundet både et
rallyløb og et udholdenhedsløb.
or
Porsche blev 959'eren en dårlig forretning. Efterspørgslen oversteg langt den
lille produktion, og senere beregninger viste, at Porsche tabte 750.000 DEM pr.
bil.
Tyskland
kostede et eksemplar hele 420.000 DEM. Det var en meget høj pris, for samme sum
kunne man nemlig købe en Lamborghini Countach OG en Ferrari Testarossa - to af
Porsche 959's hårdeste konkurrenter på markedet. Den danske pris var langt,
langt højere... nemlig hele 4.500.000 kroner.
|