Messerschmitt (1948 - 1962)

De fleste kender nok det lille finurlige køretøj på 3 hjul med en ikke helt lydløs 2-takts motor.  Kabinescooterne, eller Boblerne som de også populært blev kaldt, havde deres storhedstid i slutningen af 40’erne og op gennem 50’erne, et kort men interessant kapitel af bilhistorien, hvoraf Messerschmitt er en vigtig del.

Den direkte årsag til kabinescooternes opståen og efterfølgende succes var 2. verdenskrig, som havde lagt Europas bilproduktion i ruiner. Da krigen sluttede, og Europa begyndte at slikke sine sår, stod tyskerne med en sønderbombet  industri. De allierede stillede samtidigt strenge krav til Tysklands produktion, og derfor var der i perioden lige efter krigen ingen rigtig basis for at opstarte en produktion af traditionelle køretøjer. Det var her de små fabrikanter fandt deres niche. Der var akut brug for biler, og de små innovative virksomheder kom hurtigt på sporet af et lille simpelt transportmiddel, som med rimelig fart kunne bringe 2 personer rundt. De små 3-hjulede kabinescootere begyndte at strømme ud på Tysklands veje: BMW Isetta, Heinkel, Messerschmitt og mange andre. Fælles for dem alle var, at de var ukomfortable, støjende og trange, men de opfyldte det mest basale krav til et køretøj: tørvejr og lidt varme.

Historien om Messerschmitt går længere tilbage. I 1923 grundlagde Willy Messerschmitt en produktion af lette flyvemaskiner i Regensburg, som i 1926 udvides til også at bygge tunge transportfly. Messerschmitt spillede en væsentlig rolle i 2. verdenskrig, hvor virksomheden blandt andet leverede ikke mindre en 30.000 Bf 109 jagerfly til tyske Luftwaffe. I krigens sidste år bombede de allierede Tysklands industri 50 år tilbage. Med den centrale rolle Messerschmitt havde i Hitlers krigsmaskine, blev fabrikken ikke skånet. Efter krigen blev Tyskland forbudt at bygge fly, og Willy Messerschmitt påbegyndte en langsom genopbygning af sin fabrik ved blandt andet at producere symaskiner og bildele.

Det var også lige efter krigen, at flyingeniøren Fritz Fend, som under krigen havde arbejdet hos Messerschmitt, byggede et lille særpræget køretøj med plads til kun én person. Køretøjet, som gik i produktion i 1948, var specielt udviklet til de mange krigsinvalide, som 2. Verdenskrig havde efterladt. Fends havde rødder i flyindustrien var tydelig, for køretøjet mindede umiskendeligt om et cockpit på et fly. De første udgaver havde ingen motor, men bevægede sig ved at føreren vrikkede 2 håndtag frem og tilbage. Bilen havde 2 hjul bag og et enkelt for. Populariteten kom lidt bag på Fend. Specielt da han vendte designet 180 grader og udstyrede det nu enkelte baghjul med en lille 1 cylindret 2-taktsmotor på 38 cm2, var populariteten ikke til at tage fejl af. Model Fend Flitzer, som den motoriserede udgave hed, solgte ikke blot godt blandt krigsveteranerne, men også almindelige mennesker faldt for det lette praktiske og billige køretøj.

Med udgangspunkt i den nye målgruppe tegnede Fend en større model med plads til 2 personer. Ligheden med et fly-cockpit blev synligere, blandt andet fordi passageren sad bag føreren og hele taget kunne slås op og ud til siden. Man steg nærmest ned i køretøjet, nøjagtigt som når piloten steg ned i sit fly. Styring skete med noget der mest lignede et cykelstyr med et gashåndtag til en motor på 175 ccm, der gennem en 4-trins gearkasse trak det enkelte baghjul.
For at få modellen i serieproduktion kontaktede Fend sin gamle arbejdsplads. Willy Messerschmitt tvivlede på Fends konstruktion, som hverken var bil eller motorcykel, men der manglede opgaver til fabrikken, så i 1953 rullede den første Messerchmitt KR175 ud af fabrikken i Regensburg.

KR175 ramte toppen af kabinescooterens popularitet, som også havde bredt sig til det øvrige Europa, og trods sit besynderlige design, fik den en pæn succes. Motiveret af denne succes, blev KR175 i 1955 afløst af den lidt kraftigere og forbedrede KR200. Med 12.000 eksemplarer produceret alene det første år var succesen for den nye model også sikret.

I 1956 starter nedturen for Fend og kabinescooterne generelt. Messerschmitt får igen tilladelse til at producere fly og mister derfor interessen for de små køretøjer. Desuden er der ved at komme gode alternativer til kabinescooterne, hvor blandt andet billige minibiler som Minien og  Fiat 600 tilbyder meget mere komfort og plads, for en relativ beskeden merpris.

Fend giver dog ikke op, men etablerer sit eget firma, Fahrzeug Machinenbau Regensburg, kendt som FMR, der fortsætter udviklingen af kabinescooterne. Modelprogrammet for KR 200 udbygges med  bl.a. en cabriolet og roadster. I 1958 kommer det, som skulle være den ultimative kabinescooter. TG 500, også kendt som Tiger, lignede umiddelbart en KR200 på fire hjul, men den var meget mere end det. Med en motor på en halv liter og næsten 20 hk var TG 500 blevet lidt mere en bil med en motorcykels præstationer.

Men dagene var talte for kabinescooterne. Opsvinget var hastigt på gennem Europa, og også tyskerne fik råd til mere prestige end den, en kabinescooter kunne levere. I 1961 udgår TG500 af produktionen efter der kun er bygget nogle få hundrede. I 1962 udgår også KR 200, og  Fend lukker for produktionen af kabinescootere.

Oversigt

Messerschmitt KR175

Fotoarkiv

Foto: Fend Flitzer 1951. Flitzer var modelnavnet på det første motoriserede køretøj fra Fend.

Foto: Messerschmitt ME262. Det var den model, som Fritz Fend arbejde på under krigen.

Foto: Messerschmitt FK175, den første Fend, som blev produceret hos Messerschmitt

Foto: FMR 500 TG. Modelnavnet var egentlig Tiger, men navnet var optaget.