|
Historie
Land: Tyskland
Periode: 1963 - 1967
Antal: 19.831
Motor og teknik
Motor foran på langs
Baghjulstræk
R6/ 2.306 ccm
150
hk/ 5.500 o/min kompressionsforhold 1:9,5
Skivebremser for, tromler bag
Præstationer
Topfart: 200 km/t
0-100 km/t: -
Mål og vægt
Mål: 429/176/132 cm
Vægt: 1295 kg
|
1964 Mercedes Benz 230 SL
Hvis
man skal opstille en top 10 over de smukkeste klassiske biler, så er SL
serien fra midten af 60'erne næsten umulig at komme udenom. Designet er ikke
tidløst, men linierne er alligevel igen blevet moderne, når man ser på de
nutidige roadsters i den dyre ende af prisskalaen.
230
SL Roadster blev præsenteret i 1963 og var direkte udsprunget af successen 190
SL. Bilens særkende var, foruden fantastisk teknik og præstationer,
den usædvanlige form på den aftagelige hardtop, hvor taglinien bøjer nedad
som taget på et østasiatisk pagodetempel. Samlerne benævner netop SL serien fra
1963 til 1971 som Mercedes Pagode.
Kritikken af 190 SL's svage motor havde Daimler-Benz AG i Stuttgart taget
til sig, så pagoden fik en meget kraftigere motor, der gav bilen de
præstationer, som roadsteren også udstrålede. Ellers var konceptet uændret:
en "lille" kompakt roadster med plads til 2 voksne og lidt bagage bag
forsæderne.
W113, som er Mercedes's karroseribetegnelsen for denne SL, kom i 3 versioner
frem til 1971. I 1966 blev 230 SL afløst af 250 SL, men 230 SL fortsatte dog
i produktion til 1967. 250 SL afløses allerede i 1968 af den sidste Pagode
model 280 SL. I 1971 ruller den sidste SL med den særprægede tagform af
samlebåndet. |


(foto: brochure/reklame)
Links Dataguide
1964
Historiske milepæle 1951
til 1975 Købers guide
ingen
oplysninger
|