|
Historie
Land: Tyskland
Periode: 1971 - 1976
Antal: -
Pris: kr. 29.035
Motor og teknik
Motor fortil på langs
baghjulstræk
r4/ 1593 ccm
72 hk/ 5500 o/min
4 trins manuel gearkasse
tromlebremser for og bag
Præstationer
Topfart: 150 km/t
0-100 km/t: 17,8 sek.
Mål og vægt
Mål (l/b/h): -/-/- cm
Vægt: - kg |
1971
Ford Taunus 1,6L
Ford Taunus havde altid været Ford's bundsolide
familiebil, som enhver kunne affinde sig med. Model 1971 var ingen undtagelse.
Traditionel, men bundsolid mekanik, et smukt karrosseri og en tysk samlekvalitet
gjorde den til en god familiebil i mellemklassen.
Bilen var et produkt af Fords strategi på det engelske
og øvrige europæiske marked. Bilen skulle kunne sælges i det konservative
England, stadig under navnet Ford Cortina, men alligevel være tilpas spændende
til det mere moderne centraleuropæiske marked. Derudover skulle bilen kunne
tilbydes i mange variationer, så alle kunne finde en Taunus. Hermed lavede man
et byggeklodssystem, hvor man kunne sammensætte motorer, karrosserier og interiør
efter eget valg.
Taunus 1600 L havde gode køreegenskaber. Sidevindsfølsomheden
var minimeret i forhold til de tidligere 17 M og 20 M, og retningsstabiliteten
var god helt op til topfart. Styretøjet var dog en smule løst, men efter tilvænning
virkede det præcist og sikkert. Motoren var svagt belastet, hvilket betød en
lang holdbarhed og lave serviceudgifter. Interiørmæssigt bød bilen på en
fornuftig indretning. I bund og grund en solid og økonomisk bil uden de store
minusser.
|

(Foto: reklame/brochure)
Links
Dataguide
1971
Historiske
milepæle 1951 til 1975
Købers guide
Ingen oplysninger |