Historie

Land: Tyskland
Periode: 1973 - 1974
Antal: 248
Pris: kr. -

Motor og teknik

Motor fortil på langs,
baghjulstræk
V6/ 3091 ccm
148 hk/ 5500 o/min
moment 259 Nm v. 3000 o/m
Kompressionsforhold 9,0:1
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for og bag

Præstationer

Topfart: 201 km/t
0-100 km/t: 7,3 sek. 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 429/165/126 cm
Vægt: 1050 kg 

 

1973 Ford Capri RS3100

Med Capri 2600 RS dominerede Ford European Touring Car Racing i 1971 og 72. I 73 fik BMW overtaget med BMW CSL, og daværende motorsportschef hos Ford, Mike Kranefuss, fik efter møje og besvær Ford til at levere en ny bil med flere kræfter; RS3100.

 

Udvendigt adskilte RS3100 sig kun lidt fra standard Caprien. En kraftig hækspoiler, specielle alufælge og andre forlygter var de mest markante forskelle. Indvendigt var bilen indrettet i typisk halvfjerdserstil - masser af sort vinyl.

 

RS3100 blev bygget på RS2600, men for at reducere luftmodstanden fik den en ny og smallere frontspoiler og en større spoiler bag. Motoren i RS2600 var den tyske V6er, som ikke kunne bores op til mere slagvolumen, så i stedet brugte man i RS3100 en overboret 3 liters Essex-motor.

 

Baneraceren ydede op til 350 hk, men selv den neddroslede gadeversion havde ganske sportslige præstationer. V6'eren, som blev brugt helt op til de sidste Ford Sierra var perfekt afstemt, havde et stort drejningsmoment og var meget slidstærk. Men de forholdsvist smalle standardhjul havde problemer med at give bilen tilstrækkelig fodfæste under acceleration og hård kurvekørsel, så en del af motorkraften var reelt spildt i dækrøg.

 

Ford havde planlagt en produktion på ca. 1000 stk., men oliekrisen reducerede det faktiske antal til kun 248 biler.

 

 


1973 Ford Capri RS3100

Links

 

Dataguide 1973
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide


Ingen oplysninger

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk