Historie

Land: Tyskland
Periode: 1978 - 1986
Antal: -
Pris: -

Motor og teknik

motor foran på langs
baghjulstræk
V6/ 2972 ccm
160 hk/ 5700 o/m
5 trins manuel gearkasse

Præstationer

Topfart: 203 km/t
0-100 km/t: 7,9 sek

Mål og vægt

Mål (l/b/h): -/-/- cm
Vægt: 1189 kg

 

1984 Ford Capri 2,8i

Når man ser den lave brede coupé komme trillende hen ad villavejen med en lavt buldrende motorlyd tænker man straks, at her kommer noget, som man aldrig vil få råd til. Men bilen er forsynet med det ovale Fordbadge og på bagklappen er et Capri skilt. Da Capri i 1961 blev præsenteret som Coupé, blev den alle motorejernes mulighed for at eje en personbil, som så ud af lidt mere end blot det daglige transportmiddel. I 1969 og igen 1972 blev modellen faceliftet og Capri kunne nu tilbydes med et bredt motorprogram, der startede med en lille 1,3 liters 4 cylindret motor til den kraftige 3,0 liters V6-motor med benzinindsprøjtning. Priserne var kun en anelse over, hvad man måtte betale for en traditionel mellemklasse bil og den var derfor en kæmpe succes.

 

I 1974 kom MKII, som er den de fleste af os kender. Den blev længere og bredere end forgængeren, og interiøret blev gjort mere sporty. Specielt topmodellen 3000 GT, kunne tilbyde den luksus, en rigtig sportslimousine på den tid skulle kunne tilbyde.

MKII blev faceliftet i 1978 og heraf kom MKIII. I stedet for de velkendte umoderne rektangulære forlygter, fik MKIII i stedet dobbelte forlygter. Motorprogrammet blev bibeholdt som det havde været siden 1969, dog blev den store 3 liters V6'er udskiftet med en mere tidsvarende 2,8 liters V6 med indsprøjtning. Udover succesen på landevejen havde Zakspeed stor succes med Capri på racerbanen. Dette førte til udviklingen af Capri Zakspeed Turbo, som kom i 1981 - den blev kun bygget i 200 eksemplarer. Senere havde også Aston Martin fat i bilen og udviklede Aston Martin Tickford 2,8 T IHI Turbo med 205 hk. Hvor mange biler har haft æren af at blive modificeret af selveste Aston Martin?

Ford instillede produktionen af Capri den 18. december 1986 med modellen Capri 280. Af denne sidste model blev kun bygget 1038 eksemplarer.
 

1984 Ford Capri 2,8i

Links

Historiske milepæle 1976 til 2000

Købers guide

Ingen oplysninger

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk