1983 BMW 524td

Rødt lys. Gult. Grønt. Første gear og koblingen slippes. En sort sky skydes ud af udstødningen og ind gennem ventilationsristen på den bagvedkørende bil. Kort efter 2. gear og den sorte sky gentager sig. Sådan husker mange nok mødet med dieselbilerne i 70’erne og 80’erne. Dengang stod der typisk Mercedes, Citroen eller Peugeot på bagklappen. Sandsynligvis en taxa eller en turist fra Sydeuropa.

Men i 1983 kom bilen, som ændrede den almindelige opfattelse af en dieselbil. 524td var relativ hurtig. Trods dieselmotoren også støjsvag. Og mens Mercedes slæbte rundt med en tung tre liters maskine for at tvinge 109 hk ud af olien, så kunne BMW klare sig med 2,4 liter.

Turboen adskilte 524td fra de sløve osende taxier, hvor 60-70 hk slæbte rundt på 1200 kg bil. I praksis var de kun anvendelige i tættere bebyggelse uden for mange overhalinger.

Turbo på en dieselmotor var bestemt ingen revolution. Det var en kendt teknologi, men BMW formåede på raffineret vis at forene turbodieselen med mærkets sportslige image, så selv de mest påståelige testkørere roste bilens præstationer.

BMW 524td blev den første gode diesel til privatbilisten. Dyr. Næsten så dyr som en 528i med 184 hk. Eller 40.000 kr mere end datidens hotteste sportsvogn; Toyota Celica 2800 GT Supra. Men den var en øjenåbner og den skød  dieselkapløbet igang. Et kapløb som siden har tilført den biltekniske ordbog forkortelser som TDI, CDI, TDCI, DPF, GDI og mange flere.

I 2006 vandt Audi Le Mans med en dieselbil. Iøvrigt med danskeren Tom Kristensen som én af de tre chauffører. Det havde Rudolf Diesel næppe forestillet sig, da han i 1893 tog patent på dieselmotoren.

(Foto: brochure/reklame)