Historie

Land: Sverige
Periode: 1985 - 1995
Antal: 80.463
Pris: kr. 294.407

Motor og teknik

Selvbærende karrosseri
Motor fortil på tværs
forhjulstræk
r4/ 1721 ccm
109 hk/ 5800 o/min
Kompressionsforhold 10,5:1
moment 140 Nm v. 4000 o/m
5 trins manuel gearkasse
skivebremser for og bag

Præstationer

Topfart: 190 km/t
0-100 km/t: 9,5 sek 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 426/171/132 cm
Vægt: 950 kg 

1987 Volvo 480 ES

Volvo 480 skulle erstatte blød hat med snow-wash og crepe-hår. I teorien lød det godt, men i praksis snød Volvo sig selv for en genvej til en ny målgruppe.

Uden en sportsmodel som 1800S på programmet opbyggede Volvo op gennem 70erne et støvet image som traktoren til landmænd og dyrlæger. For en periode et udmærket image at være in i en købestærk målgruppe, men målgruppen blev stadig mindre. Så for Volvo var det på sigt ikke en holdbar situation.

300-serien, som blev introduceret i 1976, var et mislykket forsøg på at bløde op. Med vanlig Volvosk konservatisme endte serien som et mislykket paradoks mellem tradition og forkølet nytænkning. Men værst så opfattede køberne den nærmest som en DAF på grund af den hollandske oprindelse.

200-seriens forfald og 300-seriens fiasko gav uro i Volvo-koncernen. Det var nu, der skulle satses på et bredere publikum. I 1986 præsenterede Volvo det koncept, som skulle bryde de gamle traditioner. Volvo 480 ES skulle åbne døren til en yngre og mere trendsættende målgruppe. I teorien lød det godt. 480ES så med sit 3 dørs hatchback-karrosseri da også lovende ud, smuk og sporty med kort afskåret hæk og klaplygter. Og som den første Volvo havde den tværstillet motor og forhjulstræk.

Men prisen var meget høj. Man sparede 100.000 kr ved at købe en BMW 320i eller for samme pris kunne man købe en Mercedes 190. Og selv om papiret antydede rimelige præstationer, så var motoren for svag til det sportslige design.

Til gengæld havde Volvo fået styr på DAF-fabrikken i Holland, hvor 480 skulle produceres, så kvaliteten var god. Med 8 års rustgaranti tog Volvo 480 førertrøjen. Og bilen var spækket med elektronik, som både var komfortabelt og energibesparende. Fx ved fuld gas slukkede klimaanlæg, el-varmen i sidespejlene og el-bagruden for at mindske modstanden i generatoren og hermed give maksimal ydelse til acceleration.  Også sædevarmen havde en speciel styring. Ved en udetemperatur på over 14 grader kunne den ikke slås til. Smart eller irriterende?

I starten af 1987 kommer 480 Turbo ud i udstillingslokalerne. Volvos intention var at give bilen den motorkraft, køberne savnede. Men med kun 11 hk mere  og kun marginalt bedre præstationer end standardversionen, var det vanskeligt at se fornuften i at investere de 25.000 kr mere.
Faktum er, at 480 aldrig fik den motor, den havde fortjent.

Selv ikke i 1993, hvor 1,7 liters motoren udskiftes med en 2 liters for at opveje effekttabet ved katalysatorer, benyttede Volvo chancen til at give ydelsen et ordentligt skub opad.

Der er angivet mange årsager til, at Volvo den 7. september 1995 slukkede for samlebåndet til 480 uden at have en afløser. Hvis Volvo skal være ærlig, så er en del af årsagen, at 480 og de efterfølgende 440 og 460 aldrig rigtig rykkede ved Volvos image. Kundeporteføljen forblev uændret, fordi  480 aldrig blev rigtig sportsvogn, og fordi 440 og 460 gled tilbage til de konservative dyder.

Men for Volvo var 480 en milepæl. I mediebilledet fik Volvo en opblomstring, og virksomheden så, at der var håb efter den legendariske 200-serie.  400-serien lagde grunden til en perlerække af moderne biler; først 800-serien og siden serierne 40, 50, 70, 80 mv.
 

(Foto: Volvo. Prototype "Galaxy" fra 1982)

(Foto: Volvo. 1987 Volvo 480 ES)

(Foto: Volvo. 1987 Volvo 480 Turbo)