Historie

Land: Volvo
Periode: 1967 - 1974
Antal: ?
Pris: kr. 34.588,-

Motor og teknik

Selvbærende karrosseri, motor foran på langs
baghjulstræk
R4/ 1985 ccm
82 hk/ 4700 o/m
kompressionsforhold 8,7:1
moment 160 Nm v. 2300 o/m
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for, tromler bag

Præstationer

Topfart: 145 km/t
0-100 km/t: 16,1 sek

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 464/174/144 cm
Vægt: 1100 kg

1969 Volvo 142

Sværtbygget var de kommentarer, som biljournalisterne bl.a. havde til Volvo 142, men også til alle de andre Volvo-modeller. Ikke særlig iøjenfaldende, ikke opsigtsvækkende indretning og teknikken var ganske ordinær. Alligevel havde Volvo en eller anden ubeskrevet charme, som udstrålede kvalitet og sikkerhed.

69 modellen havde fået boret B18-motoren op, så denne nu var på 2 liter. De lidt flere hestekræfter og bedre moment gav den tunge bil rimelige præstationer. Køreegenskaberne var tilforladelige, men kedelige hvis det var det man gik efter. Kørekomforten var rimelig på god jævn asfalt, men på hullede veje havde bilen en tendens til at slingre med bagakslen.

Volvo stod for sikkerhed, så den forholdsvist høje vægt skyldtes de kraftige forstærkninger i karrosseriet og sikkerhedsudstyret i bilen. Det indvendige sikkerhedsudstyr var blandt andet kollisionssikker ratstamme, ekstra polstring af skarpe kanter, defroster til bagruden og forsæder, hvor ryglænet glider tilbage for at afbøde kraften fra eventuelle påkørsler bagfra. Der var selvfølgelig seler foran samt selebeslag bagtil, så bagsædeseler uden problemer kunne eftermonteres. Bremsesystemet var også en stor sikkerhedsfaktor for Volvo. Skivebremser på alle fire hjul, som aktiveredes hydraulisk via et 2-kredssystem, noget som først meget senere kom på selv eksklusive biler. 

1969 Volvo 142

Links


Dataguide 1969
Historiske milepæle 1976 til 2000

Købers guide

ingen oplysninger

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk