Sverige1957 SAAB 93 B

<Dataguide 1957><Historiske milepæle 1951 til 1975>

Historiske data

Bilen blev produceret fra 1956 til 1960. Der blev i alt produceret 52.731 eksemplarer. Heraf var 600 model 93 F.

Motor og teknik

3-cylindret 2-takts vandkølet rækkemotor på 748 ccm, 33 hk, 3-trins manuel gearkasse

Præstationer

ingen oplysninger

Mål og vægt

Egenvægt: 810 kg
Længde: 4.010 mm
Bredde: 1.570 mm
Højde: 1.450 mm

Købers guide

Rust er et problem for 93. Rust ses ofte, hvor støddæmperne er fastgjort i karrossen, i bunden og øvre torpedovæg, ved forskærmene omkring blinklys og kofangere og hvor bagskærmene er fastgjort til karrossen (kig i bagagerummet).  Skærmkanter og det nederste af dørene er også udsatte. 

Motoren er forsynet med et topstykke med kun 8 bolte, hvilket giver problemer med utætheder mellem blok og topstykke. Mange SAAB 93 har fået en 96 motor på 841 m³ og 12 bolte. Motorerne har problemer med kølingen. Kølesystemet er forbedret fra 92 til 93, men køleren er fortsat for lille. Fra 1959 fik SAAB 93 større køler, som afhjælper problemet rimeligt. 

Gearkassen er yderst slidstærk, men friløbet kan volde problemer. Dette afhjælpes med hyppigere olieskift. Pakboksen omkring drivakslerne kan lække. 

nden generation af SAAB blev annonceret den 18. august 1955, kun 3 år efter den første store facelift af SAAB 92. Den nye model 93 blev præsenteret offentligt den 1. december 1955 som den nye '56 model. Og afløseren var væsentligt ændret. Bl.a. kom den med en ny forbedret motor og gearkasse. 

1957 SAAB 93 B

et var fortsat en 2-taktsmotor, som på trods af en mindre slagvolumen, havde højere ydelse. Motorplaceringen var også ændret, idet motoren nu var monteret på langs. Affjedringen og undervognen var også stærkt forbedret, og der var nu 12 volts anlæg. De ydre ændringer stod  SAABs designer Sixten Sasons for. Ændringerne var ikke radikale, bl.a. var splitforruden bevaret, men de understregede alligevel, at SAAB 93 alt i alt var en helt ny bil. SAAB havde ikke tidligere eksporteret biler, men  med forbedringerne fra model 92 til 93, havde SAAB nu en potentiel eksportbil, og man begyndte at eksportere biler til USA og Europa.

ra april 1957 kunne 93 leveres med automatisk kobling kaldet Saxomat. Koblingen gjorde, at der kunne skiftes mellem 2 og 3. gear uden at bruge kobling. Saxomat-koblingen var ekstraudstyr og af samme type, som senere blev brugt i DKW og VW. Det var også fra 1957 modellen, at SAAB 93 i Sverige kunne leveres med 2 punkts sikkerhedsseler på forsæderne. 

Brochure for SAAB 93 BAAB 93 blev første gang modificeret til modelåret 1958, hvor modellen samtidigt skiftede navn til 93 B. 93 B blev præsenteret den 2. september 1957. I forhold til den oprindelige 93, var 93 B modificeret på 11 væsentlige punkter. Bl.a. fik 93 B blinklys, forrude i ét stykke og det elektriske system blev forbedret yderligere. 

1960 blev 93 modificeret for sidste gang. Bilen ændrede samtidig navn til 93 F. 1960 var det sidste år 93 var i produktion, og der nåede kun at blive produceret 93 F, som bl.a. adskilte sig fra 93 B med større kølersystem og stænklapper ved baghjulene. 

 

Copyright 1998 © klassiskebiler.dk - læs om ophavsret

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk