|
Historie
Navn: Maserati
Land: Italien
Grundlægger: Brødrene Maserati
Grundlagt: 1926
Status: -

|
Maserati (1926 - )
Navnet Maserati tilhører først og fremmest den
familie, som "producerede" Maserati-brødrene. Af dem var der 7 og de har alle i
mere eller mindre grad været med til at skabe dette hæderskronede bilmærke.
Carlo
Maserati, som var den
ældste af brødrene (født 1881), var den første Maserati, som byggede en bil. I 1902
sammensatte han en 1-cylindret køretøj med et simpelt chassis. På trods af Carlos alder
og ringe erfaring med teknik og motorløb samt køretøjets simple og svage konstruktion,
lykkedes det ham at blive nr. 7 i Coppa Flora løbet i 1907. Dette på trods af, at han
ofte måtte stoppe for at justere tænding. 1910 døde Carlo Maserati af sygdom..
Alfieri (født 1887)
startede 1914 Officine Alfieri Maserati og det var i denne virksomhed, at brødrene
fortsatte dyrkelsen af familiens lidenskab for konstruktion af racerbiler. Af de mest
kendte Maseratier er absolut Type 26. Udover at vinde adskillige løb, blev Maserati med
Type 26 også anerkendt som bilfabrikant til private på trods af, at virksomhedens
hovedbeskæftigelse fortsatte med at være racerbiler.
Varemærket Maserati blev først
født den 25. april 1926 ved starten af Targa Florio løbet. Her introducerede og kørte
Alfieri (født 1887) den første bil, som bar Maserati-treforken, som er taget fra
Giambologna's Neptun. Alfieri kørte et perfekt løb og vandt over konkurrenter med langt
større motorer, selv om han undervejs måtte stoppe med defekt køler.
I
1938-1939 blev Maserati overtaget
af Orsi Holding, dette efter at Maserati havde vundet Indianapolis 500 to gange.
Virksomheden blev flyttet til Modena, hvor den stadig ligger. Maseratibrødrene forblev i
virksomheden til efter 2. verdenskrig.
Af
bilfabrikanter, som
startede i motorsporten, eksisterer i dag kun 4; Maserati, Ferrari, Lotus og
Mclaren. Af
dem er Maserati den ældste.
|
Oversigt
1953
Maserati A6Gcs
1957
Maserati 3500 GT
1959
Maserati 5000 GT
1963
Maserati Mistral
1963
Maserati Quattroporte
1963
Maserati Sebring
1966
Maserati Mexico
1970
Maserati Ghibli
1971
Maserati Bora
1972
Maserati Merak
1973
Maserati Khamsin
|