Historie

Land: Italien
Periode: 1973 - 1975
Antal: 492

Motor og teknik

Centerplaceretmotor
baghjulstræk
v6/ 2418 ccm
190 hk/ 7000 o/min
moment 225 Nm v. 7000 o/m
Kompressionsforhold 9,0:1
5 trins manuel gearkasse
skivebremser for og bag

Præstationer

Topfart: 230 km/t
0-100 km/t: 6,0sek 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 371/175/- cm
Vægt: 980 kg 

1973 Lancia Stratos

Efter 3 års udviklingsarbejde stod denne ultimative køremaskine klar til at indtage den berygtede rallygruppe 4. Lancia Fulvia 1,6HF havde gjort det godt, men bilen var ved at blive overhalet af bl.a. Renault Alpine. Lancia trængte til nye kræfter.

 

Uafhængig affjedring på alle hjul, skivebremser for og bag, glasfiber, V6 motoren fra Ferrari Dino 246GT, skrabet kabine, Bertonedesignet med den ekstreme kileform og så videre - Stratos var skabt til en ting; at vinde. En meget kort akselafstand, den optimale vægtfordeling med motorens centerplacering og den lave vægt gav bilen eminente køreegenskaber. Grænsen var langt væk, men overskred chaufføren bilens grænser, var der heller ingen vej tilbage. Stratos var for den rutinerede vovehals.   

 

492 er det officielle produktionsantal men det hævdes, at Lancia rent faktisk producerede næsten 1000 stk. For at homologere bilen i gruppe 4 skulle der produceres mindst 400 stk. Bilen debuterede i ´75-sæsonen.

 

1973 Lancia Stratos
(foto: brochure/reklame)

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk