|
Historie
Land: Italien
Periode: 1976 - 1981
Antal: 929
Pris: -
Motor og teknik
Centerplaceret motor på langs
baghjulstræk
B12/ 4942 ccm
340
hk/ 6400 o/m
Kompressionsforhold 9,2:1
5 trins manuel gearkasse
skivebremser for og bag
Præstationer
Topfart: 274 km/t
0-100 km/t: 5,2 sek
Mål og vægt
Mål (l/b/h): 440/183/112 cm
Vægt: 1400 kg
|
1976
Ferrari 512 Berlinetta Boxer
Ferrari var
presset til at udvikle noget stort grundet det store pres fra Lamborghini's
maskiner. Miuraen
havde med sin centermotor betaget publikum til de eksotiske
italienske sportsvogne, og Ferrari var nødt til at udvikle en ny sportsvogn, som
i højere grad overførte racerbilernes set up til gadebilerne.
Berlinetta Boxer blev første gang præsenteret i Torino 1971. Bilen
var lille og kompakt, og den lille kabine lagde ikke op til længere
ture. I samarbejde med Pininfarina arbejdede Ferrari's teknikere derfor videre med prototypen, og
i Paris 2 år efter kunne de præsentere en noget anderledes Ferrari end
entusiasterne var vant til. 365 GT4 Berlinetta Boxer var den første
serieproducerede Ferrari med centermotor. Scaglietti producerede karrosseriet i
stål, undtaget døre og motor- og forklap, som var i aluminium for at reducere
vægten. Enkelte beklagede ændringen fra frontmotor til centermotor, men de
fleste var enige om, at Berlinetta Boxer var en imponerende sportsvogn.
3 år efter var Ferrari klar med den opdaterede 512 Berlinetta Boxer. Med et
større slagvolumen og et følgende større moment, var motoren blødere og nemmere at køre.
Momentet var stort over et større omdrejningsområde end den mindre
365, hvorfor Ferrari 512 kunne køres stille og roligt, selv i
bytrafik. At effekten trods den større slagvolumen faldt, skyldes de
skrappere krav til bilernes udstødningsgas. Designet var uændret, dog var
frontspoileren ført rundt til forhjulene.
I 1981 kom den sidste model af Berlinetta Boxer. modelnavnet 512i indikerede, at
de fire karburatorer var erstattet af en Bosch K-jetronic elektronisk
benzinindsprøjtning. I 1984 kom afløseren Testarossa. Da var der bygget i alt
2300 Berlinetta Boxer.
|

Links
Dataguide 1976
Historiske
milepæle 1976 til 2000
Købers guide
Ingen oplysninger
|