|
Historie
Navn: Cisitalia
Land: Italien
Grundlægger: Pierro Dusio
Grundlagt: 1939
Status: Lukket 1965
|
Cisitalia
Pierro
Dusio, en italiensk racerkører med rødder i forretningsverdenen, havde gode
forudsætninger for at skabe en god italiensk sportsvogn, da han etablerede
Cisitalia (Consorzio Industriale Sportiva Italia) i 1939. Som mange andre bilproducenter brugte han
Fiatdele som
udgangspunkt for produktionen. Han hyrede samtidigt 2 ingeniører fra
Fiat til
at bygge den første racerbil.
Senere
fulgte model 202, som var designet af Pininfarina. Dette kunne tydeligt ses på
designet, som lignede Maserati AG og den senere
Lancia Aurelia. 202 var
aerodynamisk, hvilket gav bilen en topfart på 160 km/t med en lille
Fiat 1100
motor med kun 50 hk.
Pierro
Dusio stræbte højere end de små sportsvogne baseret på
Fiatmekanik, men da
han gik ind i et projekt om en Porschedesignet racer, begyndte pengene at løbe
den forkerte vej. Da en konkurs truede, forsvandt Dusio til Argentina, hvorefter
kreditorerne overtog ledelsen af Cisitalia. Cisiatalia fortsatte med at
producere biler, men afdelingen for motorsport blev solgt fra til Carlo
Abarth. Model 202 fortsatte i produktion
frem til 1952, hvorefter der kom nye modeller. Cisitalia stoppede al
bilproduktion i 1965.
|
|