Motorpressen havde sagt det, køberne havde mærket det,
og nu havde Alfa Romeo
også opdaget det. Alfasuds fremragende
køreegenskaber lagde op til langt mere sjov, end den almindelige
Alfasuds 4-dørs familiekarrosseri med stor
bagklap udstrålede.
I 1976 kom så den længe ventede Coupé. Alfasud Sprint,
som den blev kaldt, havde ikke et eneste element fælles med den almindelige
Alfasud, selv om det var samme mand,
Giorgio
Giugiaro, der havde stået for designet. At
Giugiaro
også stod
for VW Scirocco ses
derimod tydeligt.
Sprint
var 11 cm lavere end
Alfasud,
så høje personer havde lidt vanskeligt ved at finde en komfortabel
siddestilling. Den skrå bagende tog desuden en stor del af lofthøjden på
bagsædet, så Sprint var mest af alt en 2+2.
Hvor karrosseriet adskilte sig helt fra den almindelige
Alfasud, så delte Sprint fuldstændig
platform og teknik med
Alfasud. Så for at Sprint kunne leve op til
navnet, øgede Alfa Romeo den oprindelige motor på 1186 ccm til 1286 ccm. Det gav
flere hk og et bedre drejningsmoment. Denne motor blev kort tid efter ligeledes
introduceret i den almindelige
Alfasud.
I 1978 kom Sprint med en 1,5 litersmotor på 85 hk.
Samme motor fik i 1979 95 hk og med 2 dobbelte Weber-karburatorer i 1983 rundede
ydelsen 105 hk.
Da Alfa Romeo 33 afløste
Alfasud i 1983, fortsatte Sprint i
produktion endnu 6 år, hvor den de sidste år kørte med 33s motor på 1,7 liter og
117 hk. Med 117 hk under hjelmen kom accelerationen fra 0-100 km/t under 10
sekunder.
