Historie

Navn: Abarth
Land: Italien
Grundlægger: Carlo Abarth
Grundlagt: 1949
Status: Ejet af Fiat (2002)

Abarth (1949 - )

 

Carlo Abarth grundlagde i marts-april 1949 sit lille tuningsfirma med speciale i Fiat. Grundlaget var resterne af Cisitalias motorsportsafdeling, hvor Abarth havde arbejde, men produktionen var blevet flyttet til andre faciliteter på Via Trecant 10 i Torino - ca. 10 km væk fra Cisitalia. 

 

I 1950 kunne Abarth præsentere sin første bil 204A, som var bygget på basis af Cisitalias model 202. 204A var produceret med henblik på motorsport og blev kun bygget i 7 eksemplarer. I perioden efter blev der udviklet flere prototyper, men da Abarth i 1956 begyndte et officielt samarbejde med Fiat, kom den første Fiat Abarth, som var baseret på Fiat 600.  Modellen fik navnet 750 Berlina og var den første i en lang række Fiat Abarths. 

 

Abarth fortsatte op gennem 60'erne at tune de små Fiatmodeller med stor succes, og Carlo Abarth havde fået skabt sig en ganske solid forretning, da han begyndte at udvikle egne motorer til en række racersportsvogne. Denne aktivitet tømte pengekassen, og efter en økonomisk nedtur, overtog Fiat forpligtigelserne over for investorerne. Fiat havde allerede investeret 20 mia. lire i 124 Abarth.  Hvorvidt Fiats overtagelse skete frivilligt er der en del diskussioner om, men  Carlo Abarth fortsatte i firmaet, som nu var en officiel tuningsafdeling i Fiatkoncernen, som konsulent. Carlo Abarth døde i sit fødeland Schweiz i 1979.

 

  Oversigt

Fiat Abarth 1600 O.T

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk