|
Historie
Land: Frankrig
Periode: 1976 - 1979
Antal: ?
Motor og teknik
Selvbærende karrosseri, motor foran på tværs
forhjulstræk
R4/ 1294 ccm
68 hk/ 5600 o/min
kompressionsforhold 9,5:1
4 trins gearkasse
skivebremser for, tromler bag
Præstationer
Topfart: 141 km/t
0-100 km/t: 16,3 sek
Mål og vægt
Mål (l/b/h): 424/168/140 cm
Vægt: 1065 kg
|
1976 Simca 1307 GLS
Simca 1307 GLS blev årets bil i Danmark og 15 andre lande i 1976. Dommerne var
enige: det var den hidtil kønneste bil med hækdør. Dertil var den økonomisk,
sikker med gode bremser, komfortabel og ikke mindst var der fremragende plads
til prisen. I dag er der kun meget få tilbage. De fleste rustede væk, i hvert
fald dem her i norden, resten blev skrottet, fordi de var for dyre at holde
kørende i længden.
1307 blev præsenteret i oktober 1975 i Paris. Det var
ikke en afløser for Simca 1100, men
Simca 1307/1308/1309 blev konstrueret på samme platform som
Simca 1100. Den blev
en overvældende succes for Chrysler, men paradoksalt nok også enden for
Chryslers engagement i Europa. Model 1307 var den første Simca med navnet
Chrysler-Simca. Chrysler-navnet var placeret på motorhjelmen, mens Simca-skiltet
var henvist til en beskeden plads på bagsmækken. Med denne placering signalerede
Chrysler, at navnet Simca var på vej ud.
Ved introduktionen kunne Simca 1307 købes i 3 modeller:
1307 GLS, 1307 S og 1308 GT. 1307 og 1308 var helt identiske, men 1308 var mere
veludstyret, blandt andet havde den elruder, og den havde en større motor på
1442 ccm. 1307 GLS og S havde samme motor, men S var forsynet med
dobbeltkarburator, hvilket gav den en markant bedre ydelse, som på papiret var
tæt på motoren fra 1308 GT. I 1978 kommer Simca 1308 S. Den havde det
samme udstyr som 1307S, mens motoren var fra 1308 GT. I USA blev modellen
lanceret som Simca Alpine.
Den sidste i modelrækken bliver luksusmodellen 1309 SX,
som kommer i 1979, kort før 1510 afløser
1307/1308/1309. 1309 SX var den mest veludstyrede mellemklassebil i 1979.
Udstyrslisten omfattede blandt andet servostyring, 3-trins automatisk
gearkasse, soltag, tonede ruder, fartpilot, centrallås og elruder.
Men produktionen sluttede ikke her. Maskinerne blev solgt til
Moskwich i Rusland, som
fortsatte produktionen med forskellige mindre ændringer.
|


Links
Dataguide
1976
Historiske milepæle 1976
til 2000
Købers guide
Ingen
oplysninger
|