1956 Renault Dauphine

I 1956 præsenterede Renault en fire-dørs sedan med navnet Dauphine. Belært af forgængeren 4CV´s "selvmords døre", havde Dauphine fået vendt dørene rigtig. Bilen var større og mere rummelig en 4CV, ligesom motoren var blevet boret op til 845 ccm. Ellers var Dauphine bygget over samme koncept som 4CV. Motoren var en vandkølet rækkemotor placeret bagtil.

Basismodellen havde kun 32 hk, hvorfor bilen ikke egnede sig til længere ture. I løbet af Renault Dauphine´s produktionsperiode fra 1956 til 1968, blev bilen derfor også tilbudt i mere "sportslige" udgaver. I 1957 udviklede Amedee Gordini motoren til at yde 38 hk og i 1961 blev Gordini motoren yderligere forsynet med 2 hk. Gordini´s Dauphine havde specieludstyr og et specielt grønt og sort rat, så den kunne kendes fra basismodellerne.

I 1961 til 1962 kom Dauphine i en speciel luksusversion Dauphine Ondine. Den havde 4-trins gearkasse, bredere dæk og specieldesignet interiør.

Den ultimative og mest eftertragtede Dauphine var Dauphine 1093, som blev introduceret i 1962. Det var en specieludgave, som kun blev bygget i 1000 eksemplarer. Den lille 845 ccm motor var i 1093 tunet til 55 hk. Den kunne kun fås i hvid og som særlige kendemærker havde den 2 blå striber i hele bilens længde. Desuden var der designet specielle 1093-mærker til bilen.

Motormæssigt var bilen i basismodellerne med 32 hk langsom og tung at kører. Den blev derfor et let offer for uoriginale tuningssæt og karrosseri-kits. Det mest bemærkelsesværdige var en "supercharger", som kunne leveres og monteres af Judson Research & Mfg. Co. Den blev solgt for den beskedne pris af 165 $ og var lavet til montering uden indgriben i chassis eller karrosseri. Det viste sig senere at de 32 hk var tilpas til bilens faktiske køreegenskaber. Hækmotor og tuningssæt i et chassis, der ikke var skabt til store hastigheder, viste sig desværre at være en farlig cocktail for de unge urutinerede chauffører, som bilen netop henvendte sig til grundet Dauphine’s lave salgspris.

Bilen blev produceret frem til 1968 og blev altså på markedet i 12 år. I betragtning af bilens begrænsede præstationer og komfort må det siges at være en pæn produktionsperiode, når man sammenligner med markedets øvrige biler fra midten af tresserne.

(Foto: brochure/reklame)