Historie

Land: Frankrig
Periode: 1966 - 1977
Antal: -
Pris: kr. -

Motor og teknik

Motor bagtil på langs
baghjulstræk
r4/ 1289 ccm
81 hk/ 5900 o/min
Kompressionsforhold 9:1
moment 105 Nm v. 3500 o/m
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for, tromler bag

Præstationer

Topfart: 180 km/t
0-100 km/t: - sek 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 385/152/113 cm
Vægt: 625 kg 

 

1972 Renault Alpine A110 1300

Jean Redel var en af de få franske konstruktører, som udviklede succesfulde franske racerbiler umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Med modificerede Renault 4CV’er, vandt hans biler flere store løb, herunder Mille Miglia og Coupe des Alpes. Arbejdet med 4CV førte til udviklingen af specielle 5-trins gearkasser, lette aluminiumskarrosserier, bedre affjedring m.m. I 50’erne kørte han selv en af de specielbyggede 4CV’er i Le Mans og Sebring med rimelige resultater.

Betaget af udviklingen af disse biler, og den stigende interesse fra private købere, dannede Jean Redel i 1954 virksomheden Societe Anonyme des Automobiles Alpine. Navnet Alpine kom fra hans succes i Coupe des Alpes.

I 1955 arbejdede Redel sammen med Brødrene Chappe for at blive blandt de første til at lave en ren glasfiberkonstruktion. Samarbejdet førte til en lille coupé, som naturligvis var baseret på en 4CV. Bilen fik navnet A106. A106 fik stor succes op gennem 50’erne, og den blev senere også udbudt som cabriolet designet af Michelotti. Alpine videreudviklede Michelotti’s cabriolet til en 2+2 coupé. Den fik navnet A108 og blev produceret fra 1958 til 1963.

Bilerne begyndte at vise deres mekaniske alder. De var stadigt baseret på 4CV, og den var efterhånden udfaset af Renault’s produktion. Derfor var Alpine i samarbejde med Renault allerede i gang med at udvikle en ny bil, som var baseret på Renault 8, der blev lanceret i 1962. Der blev designet et nyt karrosseri og de mekaniske dele blev tilpasset. Bilen fik navnet A110 Berlinette Tour De France. Bilen blev født med en relativ svag motor på kun 956 ccm og 51 hk. Motoren blev udviklet, men Alpine fik aldrig større motor end 1300 ccm i standardversionerne.

Konkurrencebilerne blev derimod været forsynet med et utal af motorer fra 1300 ccm til 1800 ccm, hvor en 1600G var den mest anvendte. Den største motor ydede 180 hk, hvilket gav fantastiske præstationer til den lille bil, som kun vejede 620 kg.

I konkurrence trim havde Alpine A110 stor succes i midten af 60’erne og i 1968 vandt en A110, forsynet med en 1440 ccm Gordini motor, Coupe des Alpes. I 1971 vandt A110 en 1-2-3 sejr i Monte Carlo rallyet. Denne succes blev gentaget i 1973, og samme år vandt A110 også verdensmesterskabet i Rally foran Porsche, Lancia og Ford.

I 1973 kom oliekrisen, som fik stor indflydelse på mange specialbiler. Dette gik også udover Renault Alpine A110. Salgstallene faldt fra 1421 i 1972, til 957 i 1974. Økonomien skrantede og i 1974 overtog Renault virksomheden. A110 fortsatte i produktion, men bilen var stadig baseret på teknik fra 1962, og kunne ikke længere konkurrere med de nye biler, som f.eks. Lancia Stratos med Ferrari-motor. Renault Alpine A110 blev i 1977 afløst af den nye Alpine A310, som var forsynet med en langt kraftigere V6-motor, der senere fik turbo. 


1972 Renault Alpine A110

Links

Dataguide 1972
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide

Ingen oplysninger

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk