Historie

Land: Frankrig
Periode: 1961 - 1994
Antal: 8.135.424
Pris: kr. 14.745

Motor og teknik

Motor fortil
forhjulstræk
r4/ 845 ccm
28 hk/ 4700 o/min
Kompressionsforhold 8,1:1
3 trins manuel gearkasse
tromlebremser for og bag

Præstationer

Topfart: 111 km/t
0-80 km/t: 19,3 sek 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 366/149/155 cm
Vægt: 580 kg 

1966 Renault 4 Luxe

"Europas fornuftigste bil" skrev tyske motorjournalister om Renault 4. Intet overflødigt udstyr og plastik, men ren og skær brugsværdi. Det var også Renaults mål med modellen, og bilen blev massivt markedsført som en billig bil til unge med lav indkomst. Det viste sig dog hurtigt, at bilen appelerede til et meget større publikum.

Hos Renault var der stor nervøsitet, da afløseren til den populære 4CV, Renault 4, blev præsenteret i oktober 1961. Nervøsiteten var ubegrundet, for debuten blev en stor succes. Motorpressen roste den for sin personlighed og gennemførte detajler. Enkelte beklagede sig dog over designet med den høje smalle hæk. Men netop denne detalje var Renault 4s største bidrag til bilernes udvikling. Som den første bil havde Renault 4 nemlig fem døre, og den femte dør opfylder den dag i dag de moderne krav om lav læssekant og høj åbning af bagklappen.

På hjemmemarkedet blev en skrabet version solgt som Renault 3. Den havde en motor på blot 602 ccm, hvilket fik den en afgiftsklasse ned på hjemmemarkedet. Den blev kun bygget i 2526 eksemplarer og aldrig eksporteret. Da den i 1963 udgik af produktion, fik Renault 4 den oprindelige motor på 750 ccm erstattet med motoren fra Dauphine på 845 ccm.

Bortset fra denne motorændring blev  Renault 4 kun ændret lidt sine 33 år i produktion. Den største synlige ændring sker i 1968, hvor lygterne indbygges i kølergrillen. I 1975 ændres grillen fra krom til matsort. En moderat modernisering sker også i 1978, hvor GTL med 1108 ccm introduceres. Nye brede plastikpaneler og en grå kølergril giver bilen et mere moderne udtryk. I 1986 erstattes 845 ccm motoren med en 986 ccm.

Renault 6 introduceres i 1969 som en mere moderne og større bil end Renault 4. Det er kun karrosseriet, som adskiller  bilerne, og Renault 6 bliver ingen succes på eksportmarkedet.

Allerede i 1973 påbegyndte Renault udviklingen af en afløser til Renault 4. Men mange gange undervejs kuldsejlede udviklingen. Der var flere årsager til dette, men den vigtigste var, at prototyperne enten konkurrerede med Renaults andre modeller, eller at prototyperne simpelthen var for kedelige og almindelige til at afløse Renault 4.
Først i 1992 kunne Renault præsentere afløseren. Navnet Twingo og forlygterne var det nærmeste, den nye Renault kom det anderledes, for Twingo var en ganske almindelig gennemsnitlig minibil uden nogen form for appeal.
Renault 4s succes blev skabt af dens alsidighed, brugervenlighed og særprægede udstråling. Det kunne Renault Twingo slet ikke leve op til.

På grund af nye regler i EU for sikkerhed i biler, stoppede salget i EU af Renault 4 i 1993, og den 21. december 1994 stopper produktionen  helt.
 


1966 Renault 4
(Foto: brochure/reklame Renault 4 1966)

1968 Renault 4
(Foto: brochure/reklame 1968 Renault 4 )

1969 Renault 5
(Foto: brochure/reklame 1969 Renault 6)

Links

Dataguide 1966
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide

Ingen oplysninger

 

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk