|
Historie
Land: Frankrig
Periode: 1965 - 1976
Antal: -
Pris: kr. 25.820
Motor og teknik
Selvbærende karrosseri
Motor fortil på tværs
forhjulstræk
r4/ 1130 ccm
53 hk/ 5800 o/min
Kompressionsforhold 8,8:1
moment 8,6 Nm v. 3000 o/m
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for, tromler bag
Præstationer
Topfart: 139 km/t
0-100 km/t: 19,2 sek
Mål og vægt
Mål (l/b/h): 397/156/140 cm
Vægt: 825 kg |
1966 Peugeot 204
Da Peugeot 204 blev
præsenteret i Paris den 23. april 1965, var det en bil, der lå langt fra
Peugeots traditionelle og større saloons. Som den første Peugeot havde 204 en
tværliggende motor med forhjulstræk og
skivebremser på forhjulene.
De fleste vil nok betegne
204 som en ordinær 60er bil i den mindre mellemklasse, og den betragtning er
nok heller ikke helt ved siden af. Men for Peugeot var den indgangen til et nyt
og moderne image, og som den mest solgte bil i Frankrig i 1969 til 1971
indikerede den også, at Peugeots omfattende organisatoriske ændringer i midten
af 60erne, var det rette spor.
Der var ingen forgænger for 204, så Peugeot kunne starte udviklingen af en helt
ny bil. Motoren var relativ
lille, hvilket skyldtes at bilen skulle konkurrere i den franske 6CV
afgiftsklasse.
I 1969 introduceres 304. 304 kunne bedst betegnes som 204s storebror. Platform
og teknik var identisk, i det 304 dog havde motoren boret op til 1288 ccm, og
304 var lidt større med en mere moderne front.
I 1968 kommer 204 i en dieselversion med en 1255 ccm motor, som i 1974 bores op
til 1357 ccm.
204 udgår af produktion i 1976, mens 304 fortsætter i produktion endnu et år.
|


(Foto: brochure/reklame)

(Foto:
Peugeot. Frontal crashtest fra 1964)
Links
Dataguide 1966
Historiske milepæle
1951 til 1975
Købers guide
Rust er 204s største problem, som det var tilfældet for alle sydeuropæiske biler
i 60erne og 70erne. Nogen mener, problemet er størst i 304.
Motoren er relativ simpel, og er ikke specielt udsat for problemer. Adgangen til
reperation af 204s motor er dårlig, og specialværktøj er krævet. Gearkassen er
ikke stærk, men på grund af den svage motor, holder den fint. Har gearkassen
problemer med at skifte fra 3. til 2. gear, er det tegn på en omfattende
reperation. Både motor og gearkasse skal helt ud før en renovering af gearkassen
er mulig.
Interiøret er rimeligt stærkt, specielt på 204. Det immiterede læder i 304 er
dog sart.
|