Historie

Land: Frankrig
Periode: 1955 - 1968
Antal: 1.339.775
Pris: -

Motor og teknik

Motor foran på tværs
forhjulstræk
r4/ 1986 ccm
90 hk/ 5250 o/m
4 trins manuel gearkasse

Præstationer

Topfart: 165 km/t
0-100 km/t: - sek

Mål og vægt

Mål (l/b/h): -/-/- cm
Vægt: - kg

 

1966 Citroen DS19 Berline

Da Citroën DS blev introduceret i 1956, må den  absolut have været den mest futuristiske bil, som nogensinde er bygget på sin tid. Hvis man ser bort fra motoren, så var den langt foran konkurrenterne på alle punkter. DS's profil lignede ingen anden bil. Den var aerodynamisk, havde kun en navskrue, og så var den forsynet med den revolutionerende hydrauliske affjedring, som gav en hidtil uhørt komfort - det påstås, at bilen kan køre med 2 flade hjul, uden chaufføren mærker det. Der var ingen kobling, da koblingen blev aktiveret hydraulisk under gearskifte, og så var der servostyring. Motoren var derimod en ret gammel konstruktion, som man i det store hele havde genbrugt fra Traction Avant.

 

DS19 var tiltænkt som Traction Avants efterfølger, men det avancerede hydrauliske system havde gjort prisspringet mellem DS19 og Traction Avant for stort. DS19 blev derfor også tilbudt i en væsentlig billigere ID19. Den revolutionerende affjedring og det futuristiske design var det samme, men den hydrauliske kobling, det hydrauliske gearskifte og servostyring var sparet væk, og ved at anvende fuldstændig samme motor som i  Traction Avant opnåede man en pris, som var mere realistisk i forhold til de trofaste Traction Avant købere.

 

Bilen fik i løbet produktionsperioden nogle mindre facelift samt større motorer. DS19 ændrede i 1968 navn til DS20, hvilket indikerede, at motoren ikke længere var den oprindelige 1911 ccm motor, men en større 1986 ccm motor. Men bilen var i virkeligheden den samme som denne 1966 DS19, og designet og teknikken forblev i produktion frem til den 24. april 1975, hvor den sidste DS rullede af samlebåndet. Modellen blev afløst af en værdig efterfølger - Citroën CX.

 

 


1966 Citroën DS 19 Berline
(Foto: reklame/brochure)

Interiør fra 1966 Citroen DS19
(Foto: reklame/brochure)

Links

 

Dataguide 1966
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide


Ingen oplysninger

 

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk