|
Historie
Land: England
Periode: 1958 - 2003
Antal: -
Pris: kr. 21.498
Motor og teknik
Selvbærende karrosseri
Motor fortil på tværs
forhjulstræk
r4/ 848 ccm
34,5 hk/ 5500 o/min
Kompressionsforhold 8,3:1
moment 6,1Nm v. 2900 o/m
4 trins manuel gearkasse
tromlebremser for
og bag
Præstationer
Topfart: 118 km/t
0-100 km/t: 27,4 sek
Mål og vægt
Mål (l/b/h): 305/141/135 cm
Vægt: 615 kg |
1973
Morris Mascot 850
Det
var oliekrisen i Suez, som i 1957 med et slag gjorde minibiler eftertragtede.
Leonardo Lord reagerede prompte og bad sin designer om at gå i gang med en ny
minibil. Designeren var ingen anden end Alec Issigonis, som også havde designet
Morris Minor. Kun få måneder senere, i
oktober 1957, stod de to første prototyper klar. Begge var malet orange. Det
var designeren, som rullede den første tur i en prototype og allerede fra
første færd, var den nærmest perfekt. Knap ét år senere stod Minien klar
til præsentation for pressen, mens fabrikken i Longbridge blev gjort klar til
masseproduktion.
Bilen
blev lanceret som to identiske modeller; Morris Mini-Minor og Austin Seven. Kun
skiltningen var forskellig.
Den
betagede omgående pressen, bl.a. fordi den kompromitterede bilfabrikanternes
uskrevne håndbog; Denne bil var lille, økonomisk og praktisk, men alligevel
var det en rigtig brugsbil med plads til fire personer, en god topfart,
fantastiske køreegenskaber og så var den en lille teknisk genistreg. Mens
konkurrenterne stadig producerede biler med lange forender, tværstillede
Leonardo Lord motoren i minien for at gøre bilen kompakt. Også affjedringen
var speciel, da alle hjul var uafhængigt affjedret. Ganske vist ikke af den
avancerede type med støddæmper og fjeder, men en enkel og solid
gummistøddæmper pr. hjul.
Bilens
størrelse og dens pris ved introduktionen appellerede til arbejderklassen og
sådan forblev det de første år. Men i 60'erne, hvor fri kærlighed, fred og
flower power blev slagord, vandt bilen stor begejstring i de finere kredse.
Rockmusikere, skuespillere og det fine herskab kæmpede om at få fat i en mini.
På grund af bilens lave egenvægt, de små hjul placeret i hvert sit hjørne og det
meget lave tyngdepunkt, havde den rigtig gode køreegenskaber. Bilen vandt mange
store sejre, heriblandt Monte Carlo rallyet flere gange.
Danskerne
tog minien til sig som resten af verden. Den fik øgenavnet Hundehuset - ikke
særlig feterende, men dog rimeligt beskrivende for Alec Issigonis særprægede
design.
Minien
er siden præsentationen blev solgt under mange navne. I Danmark kender vi den
som Morris Mascot. I England blev den lanceret som Morris Mini-Minor og Austin
Seven. Senere som Austin-Morris Mini. Den blev også i en periode solgt som
Riley Elf, som var en luksus sedan-udgave med læderinteriør. Alle modellerne
blev produceret af BMC. Minien produceres fortsat i basisversionen med en motor
på 998 ccm eller 1098 ccm. Den har ikke haft en officiel importør i
Danmark siden midten af 70'erne.
|

(Foto:
Morris)
Links
Dataguide
1973
Historiske milepæle 1951
til 1975>
Købers guide
Ingen oplysninger
|