|
Lotus (1952 - )
Anthony
Colin Bruce Chapman blev født i London den 19. maj 1928 i et lille
middelklasse hjem. Som syttenårig startede han på ingeniørstudiet på
universitetet i London og han var allerede i besiddelse af sin egen
motorcykel - en Panther 350 ccm. Men interessen for motorsport var ikke
nået den unge Chapman endnu.
 Det
var i julen 1945, at Chapman blev præsenteret for en Morris 8 Tourer
årgang 1937. Bilen blev brugt til tranport mellem hjemmet og universitetet.
Det blev hurtigt en konkurrence hele tiden at køre turen i hurtigste tid.
Interessen for den brugte Morris 8 bragte Chapman ind på brugtvognsmarkedet
og i 1946 solgte han mellem 1 og 2 brugte biler om ugen. Pladsen omkring
hjemmet blev hurtig for trang og sammen med skolekammeraten Colin Dare
begyndte de at sælge fra en lade, som tilhørte en skolekammerats far.
Lektierne blev ofte sprunget over for at en handel kunne falde på plads.
Interessen for bilernes stand øgedes med det stigende salg og Chapman og
Dare begyndte at reparere og modificere bilerne - mere profit men også mere
arbejde. Men den store succes med brugte biler endte brat, da den engelske
regering i 1947 skar efterkrigstidens rationeringer på benzin og import
væk. Der kom igen nye biler ind i landet og brugtvognsmarkedet kollapsede.
De to skolekammeraters forretning blev nedlagt. Tilbage stod Chapman med en
gammel udkørt Austin 7 fra 1937.
Men
den gamle Austin skulle senere blive den første Lotus, Mark 1. Chapman
renoverede bilens chassis og undervogn, resten blev skrottet. Herefter
designede han et nyt karosseri og modificerede bilens motor og affjedring.
Målet var, at bilen skulle deltage i de engelske trials - løb, som foregik
i alle former for terræn. Bilen fik sin debut i foråret 1947 og Lotus Mark
1 scorede sine første 2 klassesejre. Udviklingen af Mark 1 fortsatte, men i
efteråret droslede Chapman ned på arbejdet med bilen, for i stedet at
afslutte sine studier. I efteråret 1947 får han sit ingeniørdiplom.
Straks
efter begyndte arbejdet med Mark 2, men Colin skulle forinden have
overstået værnepligten, før den nye Mark 2 kunne stå færdig i
efteråret 1948. Bilens ydelse og gode køreegenskaber opmuntrede hans
interesse for motorsport og da bilen senere fik en 1172 ccm Fordmotor, kunne
han debutere i trialløbene. I foråret 1950 vandt Mark 2 alt hvad der kunne
vindes og bilen blev solgt til Mike Lawson, onkel til Sterling Moss, der
fortsatte bilens sejrsrække det efterfølgende år.
Salget
af Mark 2 skulle finansiere produktionen af Mark 3, som skulle deltage i den
nye formel klasse - Formel 750 ccm. Det var den tredje Lotus, der var bygget
og den tredje Lotus, som tog motorsportsverdenen med storm. Med Colin ved
rattet vandt den konstant og den var uden konkurrence den hurtigste bil i
Formel 750 ccm. Den var let, nyskabende og nem at køre. Dens overlegenhed
tvang folkene bag Formel 750 ccm regulativerne til at regulere målrettet
mod Mark 3 for at sikre en lige konkurrence. I 1951 vendte Mike Lawson
tilbage til Colin for at få en endnu hurtigere Lotus og de øvrige
konkurrenter ønskede ligeledes at købe en udgave af Mark 3. Snart begyndte
produktionerne og der blev udviklet en ny Mark 4. Det blev starten på Lotus
Engineering Company, nu beliggende i Colin’s fars bygning i Hornsey.
Mark
4 blev færdig og solgt til Mike Lawson, som efterfølgende vandt sejr efter
sejr i 1952. Men det øgede salg og de håndbyggede biler skabte mangel på
reservedele. Derfor blev Mark 5 konstrueret specielt til samlebånd og hermed
ens reservedele, der vare lettere at producere.
Mark
6 brød med traditionen fra Austins stålramme. Chapman havde længe været
opmærksom på stålrammens høje vægt, når det skulle forstærkes til
motorsporten.
Han designede derfor et
skelet af rør, som skulle erstatte den traditionelle stålramme. Den nye
konstruktion var let og vejede kun 100 kg og efter montering af karosseri
vejede den kun 200 kg. Succesen var hjemme - kunderne stod i kø for at få
et kopi af den vindende bil.
I efteråret
1953 blev Mark 8 introduceret. Det lille firma fortsatte sejrsgangen på
motorbanerne og efterspørgslen på bilerne oversteg langt det, som det
lille firma kunne producere. Colin blev derfor nødt til at droppe sit bijob
i British Aluminium og helligede sig i stedet Lotus.
I
de næste 6 år vandt Lotus Le Mans med Mark 9, Lotus Eleven og Lotus 14
Elite. Med de mange sejre i Le Mans faldt interessen på de åbne
racerbiler, som kunne ses i Formula Junior, Indianapolis og Formul 1.
Sidstnævnte var domineret af Ferrari, Mercedes, Porsche, Cooper og BRM.
I
1958 debuterer Chapman med Lotus 15 ført af Graham Hill. Allerede 2 år
efter vinder firmaet sit første Grand Prix med en Lotus 18 kørt af
Sterling Moss og 1961 vinder Moss Grand Prixet i Monaco. 1963 kommer
gennembruddet hvor Jim Clark i en Lotus 25 vinder konstruktørtitlen for
Lotus. Sejrsrækken fortsatte med store sejre i Indianapolis, Formel 1 og i
sportsvognsklasserne.
Det
var Chapmans evner indenfor innovation og ingeniørfaget, der i 1965 gav
Lotus en Indianapolissejr. Det var de samme evner, som han skabte det
første monocoquechassis med.
Det
var Chapmans forbindelser, som bragte Ford i forbindelse med det lille
tuningsfirma Cosworth, som var ledet af Frank Costin og Keith Duckworth.
Samarbejdet skabte den mest vindende Formel 1 motor nogensinde - Cosworth
Ford DFV. Den første sejr kom i 1967 med Jim Clark bag rattet i en ultralet
Lotus 49 med en Cosworth Ford DFV motor. Det var bilens første løb.
Fra
1960 til 1981 var Chapman og Lotus det mest vindende Formel 1 team. Teamet
tog verdensmesterskab efter verdensmesterskab og det blev et kendetegn for
Lotus hele tiden at udvikle og opfinde nye revolutionerende forbedringer til
bilerne.
Den
udvikling førte, som det havde været tilfældet før, at Formel 1
reglementet måtte skrives om, direkte henvendt mod Lotus. I 1978
præsenterede Chapman Lotus 78, som havde skørter, der kunne skabe et
enormt undertryk under bilen, hvilket mildt sagt klæbede bilen til vejen.
Bilen vandt 6 Grand Prix sejre i 1978 og konkurrenterne havde ingen chance.
forskellen på de traditionelle biler var ekstrem og derfor forbød man i
1981 skørter og fra 1982 skulle bilerne have flad bund.
Da
Chapman i december 1981 døde af et hjertetilfælde, var der ingen, der var
i tvivl om den store indflydelse hans lille firma havde haft på udviklingen
af motorsporten. Mange vil sige at han er den enkelt person, som har haft
størst indflydelse på den moderne bils udvikling. Hver eneste af nutidens
racer- og gadebiler kører med opfindelser, som er skabt af Anthony Colin
Bruce Chapman.
|
