Historie

Land: England
Periode: 1966 - 1971
Antal: 320
Pris: kr. -

Motor og teknik

Motor fortil på langs
4-hjulstræk
v8/ 6276 ccm
305 hk
ABS bremser med ASP
4 trins manuel gearkasse
tromlebremser for og bag

Præstationer

Topfart: - km/t
0-100 km/t: 20,2 sek. 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 409/155/148 cm
Vægt: 910 kg 

 

1971 Jensen FF MKIII

Jensen FF er en af bilhistoriens mest interessante samlerobjekter. Med permanent 4-hjulstræk, antispin og blokeringsfrie bremser var den i midten af tresserne langt forud for sin tid.

Den første Jensen FF MK I rullede ud fra fabrikken i 1966 og vakte enorm opmærksomhed. Det var datidens mest avancerede bil, Jensen havde præsteret. De mange heste fra den store V8 motor blev helt problemløst overført til underlaget helt uden hjulspin takket være det avancerede og komplicerede Ferguson 4-hjulstræk med antispin kontrol. Antispin systemet gjorde det også muligt at skabe den første personbil med blokeringsfrie bremser. En teknik som man overførte fra flyindustrien.

Motoren var den samme som i Interceptoren: Chrysler V8 på 6,2 liter og godt 300 HK. Ud over en længere front adskiller FF sig ikke væsentligt fra sin søstermodel: Interceptor. Interiøret er identisk og i kabinen er den eneste tydelige forskel den meget store kardanboks, der gemmer det komplicerede differentiale, der fordeler trækket med 37% til forhjulene og 63% til baghjulene. Men kender bedst FF fra Interceptor på de dobbelte luftindtag bag forhjulet, hvor Interceptor kun har 1.

Der blev i alt bygget 320 FF MK I, II og III i perioden fra 1966 til 1971. Alle som højrestyrede modeller, da det på grund af transmissionen ikke var muligt at konstruere en venstrestyret udgave. Af den grund blev de fleste inden for Storbritaniens grænser, men som en lille kuriositet havnede der også en del i det nordlige Sverige, hvor man jo i sagens natur havde stor fornøjelse af 4-hjulstrækket.

Der er så vidt vides kun indregistreret en enkelt FF på danske plader.

 


1971 Jensen FF MKIII
(Foto: Brochure/reklame)

1971 Jensen FF MKIII
(Foto: Brochure/reklame)

Links

Dataguide 1971
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide

Ingen oplysninger

 

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk