|
Historie
Land: England
Periode: 1968 - 1975
Antal: cirka 221.000 (inkl. model 2200)
Pris: ?
Motor og teknik
motor foran på tværs
forhjulstræk
R4/ 1798 ccm
80
hk/ 5300 o/m
Kompressionsforhold 8,2:1
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for, tromler bag
Præstationer
Topfart: 154 km/t
0-100 km/t: 13,7 sek
Mål og vægt
Mål (l/b/h): 443/-/- cm
Vægt: 1150 kg
|
1964 Austin 1800 MKI
Austin 1800
fuldendte Alec Issigonis trilogi; Austin Seven (Morris
Mini),
Austin 1100 og nu Austin 1800. De var alle tre
baseret på samme idé: Tværstillet motor, forhjulstræk, stor akselafstand i
forhold til totallængden,
uafhængig affjedring på alle hjul,
og som
Austin 1100 havde også Austin 1800
hydrolastisk affjedring, som på
forbilledlig vis øgede komforten på ujævne veje.

Austin 1800 blev præsenteret på London Motor Show i 1964 og som Minien og Austin
1100 satte den en ny standard for rummelighed i sin klasse. Kontruktionen med
den tværstillede motor, forhjulstræk og en stor akselafstand gav enorm plads i
kabinen i forhold til bilens totale længde.
Motoren var BMCs B-motor med 5 hovedlejer, som blandt andet også blev brugt i
MGB, hvor den i Austin 1800 dog var neddroslet. I senere modeller af Austin 1800
kunne samme motor også fås i en dieseludgave. Bilen blev som mange af
BMCs andre modeller solgt under flere navne, blandt andet kom den i 1966 som
Morris 1800 og i 1967 som Wolseley 18/85.
I 1968 kom den første opdatering af Austin 1800. MKII kunne leveres med
automatgear og servostyring samt i en 1800S udgave, der havde den originale
MGB motor med samme antal hk som i
MGB.
Bilen opnåede gode resultater i rallysporten. En kendt rallykører gav den
øgenavnet, eller kælenavnet om man vil, Landcrab (landkrabbe). Navnet refererede
til bilens måde at køre gennem svingene på, hvor den nærmest bevægede sig
sidelæns som en krabbe.
I 1972 kom den sidste opgradering og samtidigt kom Austin 2200, som var identisk
med 1800. Den større motor gav en mere blød kørsel, som dog ikke kunne ændre det
faktum, at tiden var ved at løbe fra "The Landcrab". Både Austin 1800 og 2200
udgik af produktion i 1975.
|


(Foto: Brochure/reklame)
Links
Dataguide 1964
Historiske milepæle 1951
til 1975
Købers guide
Ingen oplysninger
|